I Kalundborg Kommune forventes forbruget af grøn strøm at stige voldsomt i de kommende år. Der kan blive tale om mere end en fordobling frem til 2050. Hvor skal strømmen så komme fra? Energy Modelling Lab har deltaget i en grøn dialog i Kalundborg I Vordingborg forventes efterspørgslen på grøn strøm at stige i de kommende år. Det drejer sig dels om grøn strøm til at dække det almindelige forbrug til husholdninger, transport og erhverv, dels til det planlagte PtX-anlæg på erhvervshavnen. Hvor skal strømmen komme fra? Energy Modelling Lab har deltaget i en grøn dialog i Vordingborg på et borgermøde, organiseret af Teknologirådet.
Forbrug af arealer
Det er især de store industrivirksomheder, der får brug for store mængder grøn strøm. Det gælder blandt andre Gyproc, Novo Nordisk, Novozymes og Kalundborg Refinery. Der er mange spørgsmål at tage stilling til. Et af dem er, om Kalundborg Kommune skal gå efter at blive selvforsynende med grøn strøm eller satse på at få strøm udefra.
Et vigtigt grundvilkår er hvilke arealer, der kan benyttes. Grøn energiproduktion kræver forholdsvis store arealer. Energy Modelling Lab har udarbejdet et eksempel på, hvordan der kan produceres 1 million MWh om året i Kommunen. Kalundborg får muligvis brug for omkring 1,5 million MWh eller mere i 2050.
Vi præsenterede eksemplet på et borgermøde arrangeret af Teknologirådet. Vi viste blandt andet hvor mange hektar, de forskellige teknologier skal bruge for at producere 1 million MWh om året:
I eksemplet mixer vi, så 35 % af strømmen kommer fra havvind, 35 % fra landvind, 20 procent fra sol og de resterende 10 % fra træ og biogas. Der bliver der anvendt 9000 hektar i alt, heraf 1300 hektar til havvindmøller. Eksemplet indebærer, at der er produktion af grøn energi på omtrent 13 procent af Kalundborg Kommunes areal.
Præsentationen gav de fremmødte Kalundborg-borgere et godt grundlag for en dialog om grøn energi. En række fremtrædende, lokale erhvervsledere er på forkant med den grønne omstilling, og mange borgere er både engageret og vidende. Erfaringen viser, at dialog kan bane vejen for øget opbakning til de forandringer, omstillingen til grøn energi indebærer.
Projekt: ”Fremtidens Grønne Energi og Borgerne”
Tidsperiode: 2023
EML-Team: Ida Græsted Jensen and Kenneth Karlsson
Klient: Teknologirådet
Budget: DKK 100,000
Reference: Niels-Kristian Tjelle Holm