Den grønne skibsfarts behov for brændstof

DR’s 21 søndag satte fokus på den grønne skibsfarts behov for brændstof i udsendelsen bragt den 11. februar. Energy Modelling Lab har lavet de beregninger, som DR bygger udsendelsens hovedpointe på: Det er en kæmpe udfordring at opbygge produktionen af grønne brændstoffer og etablere forsyningslinjerne til den grønne skibsfart.

DR brugte Ane Mærsk som eksempel. Det er et spritnyt containerskib, der kan sejle på grøn metanol. For at lave grøn metanol nok til, at Ane Mærsk kan sejle i et år, skal der bruges strøm fra en solcellepark på størrelse med den i Kassø i Sønderjylland. Det viser vores beregninger. Solcelleparken i Kassø er Nordeuropas største.

Mærsk har som mål, at 25 pct. af virksomhedens flåde skal sejle på grønt brændstof i 2030. Hvis den sejler på grøn metanol, og strømmen skal leveres fra solcelleparker i Danmark, vil det kræve omtrent 120 parker af samme størrelse som Kassø.

Vi har anvendt Energistyrelsens teknologi katalog som grundlag for vores beregninger. Kataloget viser, hvor meget strøm forskellige teknologier kan antages at producere beregnet ud fra gennemsnit.

Alle vores beregninger

Alle vores beregninger kan nærstuderes i Excel arket:

Calculations-of-Area-Use-for-Green-Fuels-for-Shipping-1 Download

Vi har beregnet areal-forbruget for seks forskellige former for produktion af grønt brændstof:

Første generation biobrændstof
Anden generation biobrændstof
Blanding af første og anden generation biobrændstof
Solcelleanlæg i Danmark
Solcelleanlæg i Marokko
Vindmølleparker i Nordsøen

Vi viser areal-forbruget som procentdele af følgende arealer:

Danmark, Falster, Langeland, Horns Rev3, Marokko, Danmarks landbrugsareal, Bhadla Solar Park (en af verdens største solcelleparker, som ligger i Indien), Amazonas og fodboldbaner.

Vi har beregnet areal-forbruget til produktion af grønt brændstof for henholdsvis Ane Mærsk, 25 pct. af Mærsk’ flåde, 100 pct. af Mærsk’ flåde og 100 pct. af den internationale skibsfart.

Solcelleparker i Marokko

I virkelighedens verden bliver det ikke i Danmark, at man opfører solcelleparker i stor skala til produktion af grøn metanol. Solcelleparker er mere effektive længere syd på. Derfor har vi også beregnet hvor stort et areal, der vil kræves, hvis man opfører solcelleparker i Marokko: I Marokko skal man bruge en 254 hektar stor solcellepark til at producere nok strøm til Ane Mærsk. Anlægget i Kassø fylder 326 hektar.

Til at forsyne 25 pct. af Mærsk’ flåde med grøn metanol, skal man opføre solcelleparker i Marokko, der svarer til 60 procent af Falsters areal. Det er målet for Mærsk, at hele virksomhedens flåde sejler på grønne brændstoffer i 2040. Det vil kræve solcelleparker på et areal svarende til to og en halv gang Falsters (247 pct.), hvis de vel og mærke opføres i Marokko.

Hvis vi tager arealet på en af verdens største solcelle-parker, nemlig Bhadla Solar Park i Indien, så får Mærsk brug for produktionen af strøm fra 22 parker af Bhadla’s størrelse. Bhadla Solar Park dækker et areal på 5700 hektar.

Hvis hele den internationale skibsfart skal sejle på grøn metanol, skal der produceres strøm svarende til knap 740 solcelleparker af Bhadla’s størrelse.

Forsyning fra havvindmøller

Hvis hele den internationale skibsfart skal sejle på grøn metanol, vil det kræve lige så meget strøm, som omtrent 3290 havvindmølleparker kan producere. Denne beregning har som forudsætning, at havvindmølleparken har samme størrelse og ydeevne som Horns Rev3 i Nordsøen. Vi har valgt at bruge Horns Rev3 i Nordsøen, fordi det er en af verdens mest effektive vindmølleparker.

Grøn metanol fra biobrændstoffer

Hidtil har grønne brændstoffer primært være produceret på planter som majs, sojabønner og raps. Det kaldes for første generation biobrændstof. Mærsk fravælger at bruge den type brændstof. Hvis hele den internationale skibsfart skulle sejle på første generation biobrændstof fremstillet på sojabønner, skulle man hvert år høste et areal på størrelse med mere end halvdelen af Amazonas.

Det er også muligt at bruge restprodukter som sojahalm til at lave biobrændstof. Det betegnes som anden generation biobrændstof.

Hvis hele Mærsk’ flåde skulle sejle på anden generations biobrændstof fremstillet på sojahalm, skulle man hvert år høste fra et areal svarende til mere end det dobbelte af Danmarks areal. Hvis hele verdens flåde skulle sejle på denne type biobrændstof, skulle man høste på et areal svarende til næsten 74 gange Danmarks areal.